Ansøgning om bevilling ved forretningsudvalget

Forretningsudvalget består af formand, næstformand og kasserer fra hovedbestyrelsen. Forretningsudvalget er det udvalg, hvor medlemmer, lokalforeninger eller udvalg kan søge om ekstraordinær bevilling (penge til f.eks. kursus, pr-materiale og andet). Forretningsudvalget er interesseret i opkvalificering af de frivillige og forbedring af organisationens arbejde.

Når du søger i forretningsudvalget

Når du søger i forretningsudvalget, så skal ansøgningen indeholde:

  • Emne/overskrift
  • Mængde af penge der ansøges (BUDGET)
  • Beskrivelse af indhold
  • Forklaring på hvorfor
  • Forklaring på hvordan dette forbedrer organisationen
  • I tilfælde af kurser: Forklaring på hvordan man vil inkorporere det i organisationen eller hvordan det forbedre dit/jeres arbejde i Dansk ICYE

Forretningsudvalget modtager meget gerne ansøgninger på: [email protected] Det er ikke besværligt at ansøge forretningsudvalget og vi vil meget gerne guide jer i processen, hvis man ikke ved hvordan man gør. Forretningsudvalget har meget fokus på opkvalificering af medlemmer og deres arbejde. Så f.eks. hvis et udvalg eller lokalforening gerne vil forbedre deres færdigheder ved at invitere en ekstern underviser med på en arbejdsdag eller møde. Så er der gode chancer for at forretningsudvalget støtter. Nedenstående findes 3 eksempler med både enkeltpersoner og udvalg der er blevet dækket af forretningsudvalget.

Eksempler på tidligere ansøgninger

Titel: Jeg vil meget gerne på kurset ’Brug sociale medier effektivt’.

Pris for kurset: kr. 1475,-

Indhold: Beskrivelse af kurset:

Hvem kan deltage?
Kurset er for dig, som gerne vil have mere indblik i, hvordan du kan bruge sociale medier på et
strategisk og praktisk niveau. Det er fint, hvis du har lidt erfaring med og kendskab til sociale medier,
men det er ikke et must. Det vigtige er dit ønske om at blive klogere på, hvordan din organisation
aktivt kan bruge sociale medier strategisk til gavn for jeres sag.

Hvad lærer du?
På kurset vil du få

  • Et overblik over de sociale mediers verden
  • En indføring i de mest brugte sociale medier. Hvad kan de – hvad kan de ikke
  • Hjælp til at vurdere de sociale medier ud fra jeres behov og ressourcer
  • Det første udkast til en social medie-strategi

Sådan foregår det
Kurset er tilrettelagt som en blanding af oplæg, gruppearbejde, fælles refleksioner og selvstændigt
arbejde med egen strategi.

Underviser
Birgitte Lyhne er uddannet journalist og har siden 2004 arbejdet som kommunikations- og
pressechef først i Gigtforeningen, siden i statslige styrelser og Socialministeriets departement. Her
har hun haft ansvaret for det strategiske arbejde med intern og ekstern kommunikation, herunder
sociale medier. Siden 2014 har hun været selvstændig kommunikationsrådgiver med firmaet LYHNE
Kommunikation.

Link til kurset:
http://www.frivillighed.dk/Webnodes/da/Web/Public/Tilbud+%26+aktiviteter/Kurser+og+k
onferencer+-+tilmelding/85367/Kursus

Forklaring på hvorfor: Om mig:
Jeg sidder på sekretariatet, som praktikant indtil slutningen af december, og arbejder herunder en masse med sociale medier, og hvordan vi kan benytte os af disse i Dansk ICYE, både for at fremme vores programmer udadtil, men også for at skaffe flere frivillige medlemmer til organisationen. Forklaring på hvordan dette forbedrer organisationen: Når jeg er færdig som praktikant, har jeg besluttet mig for at fortsætte arbejdet indenfor Dansk ICYE i PR-udvalget (#PRICYE). Her vil jeg ligeledes kunne arbejde med brugen af sociale medier, og vil have mulighed for at give min viden fra kurset videre til de andre i udvalget, samt hvor der end måtte være brug og interesse for denne tilkomne viden. Jeg håber I vil overveje at sende mig på dette kursus – det vil altså være en god investering!

Der er tilmeldingsfrist for kurset d. 8. oktober 2015, og kurset foregår Torsdag, den 29.
oktober 2015, kl. 10.00 – 16.00 i Odense.

Resultat: Dækket af Forretningsudvalget

Titel: Foodprocessor til Restaurant Intercult

Budget: 5000

Indhold: Købe en foodprocessor til køkkenet

Hvorfor: Vi mener at dette køkkenudstyr er relevant for os i mange situationer og vi har stort behov for én. Hummus er en blandt mange retter som er en efterspurgt ret, og da vi gerne vil kunne efterleve vores gode rygte om god mad, så synes vi at vores behov for at producere store nok mængder uden for meget besvær. Den nuværende stavblender er meget sløv, hvilket gør arbejdet langsommeligt og besværligt. Ligeledes bliver der sat mere fokus på at lave vegetarisk mad, bønnespreads etc., som oftest kræver en foodprocessor.

Resultat: Dækket af forretningsudvalget

Titel: Leadership-kursus i Budapest/Ungarn den 22.-28. maj

Budget:
 participation fee på 100€ X 2

Indhold:
 Lederskab og ledelse af frivillige

Hvorfor:
 Jeg glæder mig meget til dette kursus og håber jeg få ny viden jeg kan bruge i mit frivillige arbejde i lokallokalforeningen Midtjylland samt som nyt medlem af hovedbestyrelsen i Dansk ICYE. Jeg mener dette kursus vil have stor relevans for mig med også Dansk ICYE. Jeg ser det er meget fedt, at det er et nyt og ’gammelt’ bestyrelsesmedlem, der deltager skal sammen. Jeg har været medlem og frivillig i Dansk ICYE siden maj 2010. Fra september 2011 til September 2012 deltog jeg i ICYE LT-programmet Bolivia. Efter hjemkomsten fra Bolivia, har jeg været en aktiv del af ICYE organisation, jeg har håndteret både administrative opgaver og med mere ledelseshverv i ICYE afdeling i Århus, og på vores lejre; planlægning og lette masser af kulturelle arrangementer for medlemmer og udenlandske frivillige, der fremmer kendskabet til kulturelle forskelle og ligheder som en del af kontaktgruppen fra 2013 til 2015.

Gennem årene har jeg fået en masser af viden om interkulturelle spørgsmål og jeg har masser af konkrete erfaringer at arbejde på dette område og jeg har evnen til at omsætte disse kompetencer til handling, og dette skaber innovative begivenheder og de bedst mulige betingelser læring på workshops på lejre i organisationen og udveksling af unge under Erasmus + programmet.

Resultat: Dækket af forretningsudvalget

Foruden ovenstående har forretningsudvalget dækket:

  • Workshop i konflikthåndtering
  • Deltagelse på DUF-kurser + transport
  • Diverse lederkurser til ledere og koordinatorer
  • Støtte til rejse
  • Midler til T-shirts
  • Training of trainer kursus på Island