Guides til sociale medier
Plakater
Billeder til begivenheder

Guides til sociale medier

Om sider, begivenheder, design og aktive sider

På Facebook er der mulighed for at lave både ”grupper” og ”sider” for at kommunikere med andre. Disse to muligheder har ved første øjekast overlappende funktioner, men en gruppe og en side både kan noget forskelligt og signalerer noget forskelligt. Her er en kort og overordnet beskrivelse af hvorfor vi anbefaler en side for lokalforeningerne.

Facebooksider
Disse sider fungerer godt som organisationen eller foreningens ansigt udadtil. Siden er let overskuelig, da den administreres af personer, der officielt er en del af organisationen eller foreningen. Flere personer kan godt være administratorer eller redaktører på samme tid, så det ikke kun er én person, der skal sørge for at opdatere siden og reagere på kommentarer.

Fra Facebooksiden kan man bl.a. oprette begivenheder, dele andre personers/siders opslag eller selv oprette opslag med informationer, billeder, videoer eller andre spændende indlæg – alt sammen i sidens navn. Andre personer kan også dele disse opslag på deres egen tidslinje, da de alle er offentlige tilgængelige og på den måde sprede ICYEs begivenheder og budskab.

På en side bliver udefrakommende personers opslag tilsidesat. De bliver vist i et lille felt til højre på siden ”opslag fra besøgende”, men ikke på selve væggen med mindre admins aktivt deler opslaget. Folk kan stadig kommentere på jeres officielle opslag uden at dette bliver gemt væk.

Alle admins modtager notifikationer når folk følger siden eller når folk syntes godt om, kommenterer eller deler opslag.

Sørg for, at jeres side liker den officielle Dansk ICYE side – så liker Dansk ICYE jer tilbage. Inviter også alle jeres lokalforeningsmedlemmer til at like siden, enten via Facebook eller i en email.

Begivenheder
Begivenheder i Dansk ICYE skal arrangeres for at “skabe forståelse for menneskelige værdier på tværs af kulturer” – det er vigtigt at beskrivelsen forklarer, hvorfor begivenheder bidrager til dette mål.

I begivenhedens beskrivelse skal I også gøre det klart hvilke udgifter I dækker. Dækker I alles transport? Dækker I transport for medlemmer af jeres lokalforening? Dækker I ingen transport? Er der en entré deltageren selv skal betale – f.eks. ved udflugter?
Gør det også klart om der er en tilmeldingsfrist og hvem man skal tilmelde sig til – en bestemt person, lokalforeningens email eller måske bare ved at trykke ”deltag” på Facebook.

Når lokalforeningerne vil lave et arrangement skal det deles ud via flere kanaler. Facebook er en god måde at få fat i exchangees og co-workers på. Husk at I kan invitere dem direkte til begivenheden fra Facebook via ”Inviter venner” på begivenheden. Derudover er det godt, hvis I slår begivenheden op i Facebookgruppen ”Danish Icye Activity Exchange”, hvor mange beskeder bliver givet videre til de udenlandske volontører. Del det også gerne på Workplace og opfordr KP’erne til at dele det med deres volontør.
Begivenheden SKAL sendes ud på email til alle medlemmer af lokalforeningen. Listen med emails henter I på ”Login for aktive”.

Vil I have begivenheden med i INTERNUS, skal I skrive til [email protected].

I skal huske at tilføje Dansk ICYE-siden som medorganisator. Dette gør, at begivenheden også bliver vist på begivenhedslisten på Dansk ICYEs Facebookside og hjemmeside, så begivenheden hurtigt og effektivt bliver
promoveret til hele ICYE.

Når begivenheden oprettes findes ”medorganisatorer” nederst i vinduet. Har man allerede oprettet begivenheden, kan man tilføje en medorganisator ved at gå ind i begivenheden og vælge ”rediger”. Har I problemer med dette skal I kontakte [email protected].

Lokalforeningerne har ansvaret for, at begivenheden er opdateret med den rigtige information og for at besvare folks kommentarer/spørgsmål på begivenheden.

Husk at give [email protected] besked, hvis I ændrer i en begivenhed, da alle oplysninger ikke automatisk bliver opdateret på hjemmesidens kalender.

Grafisk design til begivenheder
Det kan til tider være svært at finde et billede til begivenheder og plakater. Det kan altid være en god ide at se, hvilke billeder der findes fra tidligere ICYE begivenheder (spørg evt. sekretariatet, hvis lokalforeningen ikke selv ligger inde med billeder), men skulle man have brug for nogle generelle ”stock photos” er der herunder et lille udsnit af sider med billeder under Creative Commons Zero. Dette betyder, at billederne må bruges til personligt og kommercielt formål uden at man behøver at kildeanvise. Man må endda redigere i billederne, dog må man ikke sælge billederne videre. Vær altid forsigtig med billeder fra Google! For det meste har man ikke lov til at benytte sig af de billeder til kommercielle/officielle formål uden kreditering.

I kan bruge Canva til at lave nemme og flotte designs, der skiller sig ud. Canva har kladder til Facebookopslag, Facebookheaders, Instagramopslag, plakater, infographics, osv. Canva er gratis og ligesom Google Docs gemmer Canva automatisk løbende, så jeres arbejde altid er up-to-date og ikke går tabt.

Ikke nok med, at Canva har kladder for de rigtige størrelser på opslagene, har de også kladder for designs. Der er mange gratis designs, hvor det billede, der er brugt, også er til fri afbenyttelse. Er det et design, der koster penge, er dette som regel kun eksempelbilledet eller illustrationen der koster penge. Dette kan
slettes og I kan sætte jeres egne billeder/illustrationer ind eller nogle af dem, som Canva tilbyder gratis.

Der er mange muligheder for tilpasning af farver i Canva, mulighed for at gøre elementer gennemsigtige, et stor udvalg af skrifttyper, hjælpelinjer til at placere elementer entreret eller på linje med hinanden og meget mere.

I Canva kan man også oprette ”teams” – dette gør at man hurtigt kan dele et layout med andre, hvis de skal redigere det eller hvis man vil bruge det som en fælles kladde i fremtiden.

Hold jeres side aktiv
Jo mere aktiv jeres side er med relevante opslag for dens følgere, jo flere følgere får I. Dette er med til at åbne øjnene op for jeres lokalforenings eksistens og er med til at skabe et fællesskab for udenskandske volontører, værtsfamilier, co-workers og generelle medlemmer i jeres område.

Med lille indsats kan I holde jeres Facebookside aktiv. Her er nogle mulige eksempler:

  • Opret begivenheder og reklamer løbende for dem
  • Reklamer for andre begivenheder I jeres lokalforeningsområde, så volontører og medlemmer kan blive inspireret (f.eks. Aarhus Festuge, Copenhagen Jazz Festival, Tall Ships Race Aalborg, osv.)
  • Del billeder fra de begivenheder I har afholdt og tag folk i dem
  • Lav ”fun fact”/”did you know”-opslag om jeres landsdel eller om Danmark – kultur, steder, oplevelser, sprog, mad, osv.
  • Del opslag fra andres Facebooksider (andre lokalforeninger, Dansk ICYE’s hovedside, eller nogle helt andre – bare opslaget er relevant) eller del links til sjove artikler om kultur eller om jeres område
  • Del sider der vil være gode for volontører eller medlemmer I jeres lokalforening at følge
  • Lav portrætter af de volontører, der er i jeres lokalforeningsområde og de danske frivillige i udlandet, som kommer fra jeres område – kontakt dem og bed dem om at skrive noget om sig selv eller dele noget fra deres kultur sammen med et billede

Opslag og begivenheder kan planlægges, så de kan udgives på det tidspunkt man indtaster dem til. Dette betyder, at man kan bruge en enkelt planlægningssession på at forberede opslag, der så kan postes en gang om ugen de næste måneder frem.

Har I spørgsmål til noget af dette, kan I altid kontakte [email protected]

Åben guide som dokument (PDF)

Når man booster opslag på Facebook er der mange forskellige indstillinger, der kan være spændende at lege med ift. målgruppe og udbredelse.

I denne guide vil jeg tage udgangspunkt i informationsmøder, men der er rigtig mange af indstillingerne, man kan bruge ift. andre annonceformål. 


Har du allerede lavet opslaget, så kan du vælge den blå knap ”Boost opslag”. Det er også muligt at lave en sponsoreret annonce, der ikke er et udgivet opslag på jeres side. Man kan også booste en begivenhed.

Når du klikker på ”Boost opslag” åbner en menu op, hvor du har mulighed for at justere indstillingerne.

Første indstilling hedder Målsætning. Jeg bruger typisk ”Få flere personer til at reagere, kommentere og dele”.

Næste indstilling er Knap i opslag. Denne funktion er valgfri.
Booster jeg et opslag om værtsfamilier eller projekter, så linker jeg til relevante sider på hjemmesiden.
Du kan også indstille knappen til, at folk sender en Facebook Messenger besked til jeres side, eller du kan fjerne knappen helt.

Næste indstilling omhandler målgruppen. Her kan man virkelig pille ved nogle detaljer.

Opret en ny målgruppe, der passer til de personer, du gerne vil nå.

Mht. informationsmøde, kan de både være en ide at målrette annoncen efter de unge, men også deres forældre (især mødre). Vi ser ofte en mor tagge sit barn i et opslag på Facebook for at skubbe dem lidt på vej. Ser forælderen opslaget på Facebook, så kan de måske få den unge person til at tage af sted.

Vælg ”Opret ny målgruppe” og tilpas herefter målgruppen.

I dette eksempel målretter jeg efter de unge. Jeg sætter aldersgruppen til 17-25 år og begynder at tilføje, hvilke områder jeg vil annoncere i. Jeg vælger større byer, i det område jeg vil ud til. Søger man efter en by kan man vælge min ”Kun nuværende by” eller ”Byer inden for radius”. Man kan også vælge ”anbring nål”, hvis man selv vil sætte mærket frem for at søge efter et sted.

Tilføj gerne flere lokationer, hvis relevant. 

Vil I booste 17-25 årige men også 40-55 årige – uden 26-39 årige også ser annoncen – så skal der laves to boosts med hver deres målgruppe.

Interesser er rigtig gode at benytte sig af.

Her kan du både vælge forskellige lande, regioner, kontinenter, specifikke interesser og endda vores ”konkurrenter”. Hvis en person er interesseret i AFS eller Education First, har de måske også interesse i det man kan med os.

Facebook vil fortælle dig, om de synes, du har nået en god nok målgruppe. 

Det kan være svært at nå Facebooks standarder, hvis det er meget specifikt, hvad man går efter. Tilføj gerne en del interesser, der er relevante. Det kan også være svært at nå Facebooks standarder, da Danmark (og især byer/områder) er små.

Gem nu din målgruppe.

Ved Automatiske placeringer vælger jeg, at den er slået til, som Facebook anbefaler. Her vises annoncen måske både på Instagram, i Stories og i bannere på Facebook.

I næste kategori Varighed og budget vælger jeg typisk 7 eller 10 dage.

Du vælger også hvor stort et budget du vil bruge på det.

Din annonce er nu klar til at blive boostet. Har du ikke allerede et betalingskort tilknyttet, så vil det bede om dine betalingsoplysninger.

Åben guide som dokument (docs)

For at bruge diverse billeder, musik og andre ressourcer fra internettet, skal du sikre dig, at de er til fri afbenyttelse – her kan Creative Commons hjælpe dig.

Hvis en fil (billede, musik, m.m.) er under Creative Commons, betyder dette at du ikke behøver betale for den, for at du må bruge den. Du skal dog være opmærksom på, om ejeren vil navngives og om værket må bruges til kommercielt brug.

Eksempler på licenser du skal være opmærksomme på:

Her kan du læse om de forskellige typer licenser HER.

Er et værk under Creative Commons Zero (CC0/Public Domain) er det til fri afbenyttelse UDEN det er nødvendigt at navngive ejeren.
Alt i det grønne felt og til dels den øverste gule må du bruge til Dansk ICYE.

Billeder

Her er en håndfuld sider med billeder under Creative Commons. Alle billeder på disse sider er CC0.

Du kan bruge https://www.canva.com/ til at lave nemme og flotte designs, der skiller sig ud. Canva har kladder til Facebookopslag, Facebookheaders, Instagramopslag, plakater, infographics, osv. Canva er gratis og ligesom Google Docs gemmer Canva automatisk løbende, så dit arbejde altid er up-to-date og ikke går tabt.

Musik

For en liste med flere forskellige databaser med CC0-musik du kan bruge, hvis du laver en video for Dansk ICYE klik HER.

Jeg har før brugt http://dig.ccmixter.org/free – selvom deres side er meget simpel kan man dog søge efter ”tags” og så er de gode til at forklare hvordan man skal kreditere kunstneren. F.eks. kan det være, at man skal indsætte kunstneren kreditering i slutningen af videoen og i videoteksten.

Facebook har sin egen database af musik og lyd, man må bruge. Disse lyde er til fri afbenyttelse på
Facebook og Instagram, men bruger du lyden/musikken på ”tredjepartshjemmesider”, så skal du linke til Facebookopslaget.

Vær altid opmærksom på om eller hvordan du skal kreditere, når du laver opslag og videoer!

Åben guide som dokument (PDF)

Plakater

Infomøde – Leverpostej (A4)
Infomøde – Leverpostej (A3)
Infomøde – Hele verden (A4)
Infomøde – Hele verden (A3)

Billeder til begivenheder

Facebookbegivenhed: Generel 1, “Join us” Silhuet (JPG)

Facebookbegivenhed: Generel 2, “Join us” Brosten (JPG)

Facebookbegivenhed: Movie Night 1, Popcorn (JPG)

Facebookbegivenhed: Movie Night 1, Projektor (JPG)

Facebookbegivenhed: Bagning (JPG)

Facebookbegivenhed: Intercultural Dinner 2, Lyst bord (JPG)

Facebookbegivenhed: Intercultural Dinner 1, Paella (JPG)

Facebookbegivenhed: Games, Udenfor (JPG)

Facebookbegivenhed: Games, Kortspil (JPG)

Facebookbegivenhed: Games, Brætspil (JPG)

Facebookbegivenhed: Bowling (JPG)

Facebookbegivenhed: Fastelavn (JPG)

Facebookbegivenhed: Halloween 1, Græskar (JPG)

Facebookbegivenhed: Halloween 2, Skeletter (JPG)

Facebookbegivenhed: Christmas Fun 3, Gran og appelsin (JPG)

Facebookbegivenhed: Christmas Fun 2, Småkager (JPG)

Facebookbegivenhed: Christmas Fun 1, Juletræ (JPG)

Facebookbegivenhed: Julemarked 2, Boder (JPG)

Facebookbegivenhed: Julemarked 1, Julekugler (JPG)

Facebookbegivenhed: Julefrokost 2, Julebord (JPG)

Facebookbegivenhed: Julefrokost 1, Gran og appelsin (JPG)

Husk, at du meget gerne må lave dine egne billeder til Facebookbegivenheder. Vær opmærksom på copyright. Se guiden “Guide til brug af billeder/Creative Commons”.

Brug evt. hjemmesider som Canva til at sammensætte dit billede.